Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Jeg er autoriseret, men også specialist og supervisor godkendt i børnepsykologi.
Jeg har mere end 25 års erfaring indenfor børne- og familieområdet både i forbindelse med udredning og behandling. Jeg har desuden erfaring som supervisor for familiebehandlere, plejefamilier, psykologer, sundheds- plejersker, familieplejekonsulenter og socialrådgivere. Jeg underviser i forskellige regi primært omkring forældre- kompetence området, tilknytning, samvær og psykisk sårbarhed.
Jeg har arbejdet på børneafdeling med sorg og krisearbejde, mestring af kronisk eller akut opstået sygdom samt arbejdet med at støtte forældre og relationen til børn, som er født for tidligt.
Jeg har arbejdet med sårbare gravide, psykisk syge gravide eller gravide, som gør sig bekymringer om forældreskab og tilknytningen til barnet.
Jeg har arbejdet med sårbare forældre, hvor de af forskellige grunde har vanskeligt ved at give barnet den rette omsorg, og har i den forbindelse både arbejdet med vurderingen af samspillet og forældreskabet men også med vejledningen og støtten til forældrene, for at hjælpe dem og deres barn videre.
Jeg har en bred viden om spæd- og småbørn med både medfødte- men også miljøskabte vanskeligheder, og hvordan man udreder og behandler vanskeligheder hos de helt små børn.
Jeg har arbejdet mange år i det børne- og ungdomspsykiatriske område og har stort kendskab til børn, som ikke udvikler sig helt almindeligt og som har brug for en særlig tilrettelagt støtte for at kunne trives.
Jeg har været behandlingsansvarlig psykolog på observationshjem, hvor forældre og børn støttes, vejledes og undersøges i en svær tid.
Jeg arbejder ud fra en integrerende metodisk og teoretisk tilgang, hvor det er den enkelte problemstilling, individets eller sagens behov, som bestemmer tilgangen og måden at arbejde på. Jeg er teoretisk forankret i tilknytningsteorien, især i arbejdet med sårbare børn og familier.
Jeg lægger vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og arbejder gerne netværksorienteret, idet det erfaringsmæssigt ofte er den bedste måde at løse komplicerede problemstiller omkring sårbare børn og familier på.
Jeg prioriterer højt at øge mine faglige kompetencer gennem supervision, videre uddannelse og ved at jeg holder mig generelt fagligt opdateret.
