Psykologiske undersøgelser


Spæd- og småbørns undersøgelser

Jeg har en særlige kompetence i forhold til psykologisk undersøgelse og vurdering af spæd -og småbørn i forhold til børnenes mistrivsel, regulerings- eller kontaktvanskeligheder eller i forhold til barnets særlige behov.  Jeg observerer og vurderer ligeledes kvaliteten af samspillet mellem de mindste børn og deres forældre med henblik på at afdække både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige mønstre og adfærd i samspillet.

 

Psykologiske undersøgelser af børn og unge

Jeg udfører psykologiske undersøgelser på børn og unge.  Målet er at afdække barnets ressourcer og vanskeligheder indenfor det kognitive, emotionelle, sociale og tilknytningsmæssige område. Undersøgelsen vil afdække barnets eller den unges udviklingspotentiale samt identificere de områder, hvor barnet eller den unge har brug for støtte.

 

Forældrekompetenceundersøgelser

Jeg har en mangeårig erfaring i forhold til udarbejdelse af forældrekompetence undersøgelser. Der foretages en vurdering af forældrenes ressourcer og omsorgsevne i forhold til det konkrete barns behov, samt en afdækning af forældrenes og barnets udviklingsmuligheder og støttebehov. Der foretages samspilsanalyse og vurdering på baggrund af strukturerede og ustrukturerede observationer. 

forældres omsorgsevne og ressourcer


Tilknytningsundersøgelser

Jeg udarbejder tilknytningsundersøgelser, som er en helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet, forældre og eventuelt øvrigt netværk. Det er kommunen som iværksætter tilknytningsundersøgelser som et led i den børnefaglige undersøgelse i tilfælde, hvor kommunen overvejer at indstille til, at anbringelsen af et barn/en ung skal videreføres, eller at et barn/en ung skal adopteres af sin plejefamilie. Undersøgelsen indebærer således en afdækning af barnets relationelle omsorgsmiljø bredt set samt en vurdering af barnets udvikling og trivsel.