Støtte til udvikling af forældreskabet


Støtte i graviditeten


Jeg tilbyder støttende samtaler og forløb til kommende forældre, som føler usikre i forhold til tilknytningen eller relationen til deres kommende barn eller som mærker tristhed, depression og bekymringer i graviditeten. Det kan være samtaler med den ene eller begge forældre.

 

Støtte til familier med spæd- og småbørn


Jeg tilbyder forløb omkring sårbare spæd- og småbørn, som ikke trives eller hvor forældrene bliver usikre på, hvordan de kan støtte og møde deres børn bedst. Det kan også være i tolkningen og forståelse af barnets signaler og behov eller ved reguleringsproblemer hos barnet.

 

Familiebehandling


Støtte til forældrene kan tilrettelægges som en måde at udvikle de eksisterende forældreressourcer i familier med sårbare børn, så forældrene bedst muligt kan understøtte barnets behov, til sårbare forældre og forældre, som kæmper i forældreskabet og til forældre, hvor barnet er anbragt, men hvor man vurderer, at det enten vil fremme samværet og samspillet mellem barn og forældre eller kan støtte op i en periode hvor man arbejder på en hjemgivelse.

 

Rådgivning til forældre


Rådgivning og vejledning til forældre, hvor barnet ikke trives. Det kan være i forhold til sorg og traumer i familien, i forhold til sårbare børn, børn i mistrivsel eller med psykiske udfordringer samt til forældre med børn med udviklingsforstyrrelser.